Om Os

Mød FuhrHome
Anders Fuhr er den passionerede hovedperson bag og indehaver af FuhrHome. Igennem en årrække har Anders arbejdet med adskillige designprojekter og har nu taget skridtet videre og startet sin egen virksomhed.
Med et øje for design har Anders set en unik og smuk idé: At skabe maskuline, kvalitetsmøbler med omtanke for miljøet.

Ærlighed
Det elementære for FuhrHome er ærlighed. Med et koncept, der udspringer af et samarbejde mellem Danmark og Indien, er ærlighed et vigtigt element. Vi ligger ikke skjul på, at størstedelen af vores produktion er i Inden, hvor vi har direkte adgang til de materialer, der kendetegner FuhrHome. Som producenter har vi et ansvar, både over for kunden, men også over for miljøet. Vi producerer møbler lavet med omtanke for materialerne og arbejdsforholdene. For os er det vigtigt, at kunden ved hvad de køber, og at de kan gøre det med god samvittighed.

Maskulinitet
Vores rå og maskuline stil bliver understreget af vores forkærlighed for naturmaterialer, der kan give kant til den klassiske og nordiske stil. Vores kollektioner er præget af brugen af læder, metal, marmor og træ. Materialernes egenskaber for lov til at lyse i gennem og være naturlige og ærlige. Vi ser det smukke i forskellighed og sætter pris på materialernes variationer, der gør hvert produkt unikt. Alle vores produkter er håndlavet, hvilket bidrager til den rå og maskuline stil, da hvert enkelt produkt vil have små variationer, skævheder og mærker af virkeligheden.

Materialer
Vi bestræber os altid på at bruge de materialer og processer, der er mindst skadelige for miljøet. Vi bruger derfor gerne genbrugsmaterialer, så vi kan minimere spild.
Læder
Alt det læder vi bruger til vores produkter er vegetabilsk garvet. Det vil sige, at vi ikke bruger skadelige kemikalier eller farver i vores proces. Vi bruger naturlige olier i forskellige nuancer til at give læderet farve. Det læder vi bruger er derfor 100 % naturligt. Da læder er et naturmaterialer, vil der forekomme variationer på alle skind. Vi indfarver ikke skindene for at få den til at se ens ud, men lader deres forskelligheder gøre hvert produkt unikt. Vi overfladebehandler vores læderprodukter med bivoks.

Mangotræ
Mangotræ har mange gode egenskaber. Det er hårdt, men samtidig blødt nok til at det er relativt nemt at arbejde med, det kan holde til tidens slid og så vokser det hurtigt. Samtidigt er mangotræ et biprodukt fra frugt industrien, der laves til tømmer, når mangotræet ikke laver frugter mere.

Metal
I mange af vores møbler indgår metal. For at skåne miljøet mest muligt bruger vi derfor genbrugsmetal. Metallet kommer fra forskellige industrier, hvor det ikke længere kan bruges. Ved at genbruge metallet sparer vi på naturens ressourcer og samtidigt er processen mindre energikrævende og dermed nedsættes CO2-udledningen.

PVC og bomuld
Fyldet i vores bløde møbler stammer fra genbrugt PVC og bomuld. PVC egner sig rigtig godt til genanvendelse, da det ikke mister sine tekniske egenskaber i processen. Derudover, er det bedre for miljøet da CO2-udledningen nedsættes. For at reducere miljøbelastningen bruger vi genbrugsbomuld.

Mission
Vores mission er at anvende materialer, andre betragter som skrald, til produktionen af kvalitetsmøbler i unikt og smukt design. Vi stræber konstant efter at blive mere innovative med hensyn til vores brug af materialer, for at give dig flere muligheder for at træffe bæredygtige valg.

Vision
Vores koncept bygger på oprigtighed, og vi føler os forpligtede til at tage ansvar for hvordan vi bedst muligt udnytter de ressourcer, Moder Natur stiller til rådighed. Vi vil være de bedste til det, vi gør, og vi vil hele tiden søge at forbedre vores bæredygtige koncept. Vi vil levere kvalitet til dig, så du kan købe flotte møbler med god samvittighed.